I udkanten af Bernstorffsparken ligger det smukke, stråtækte Dronning Louises Tehus, midt i en duftende rosenhave. I det tilstødende gartneriområde findes det gamle, charmerende paradehus. Begge byder på naturskønne, kulturhistoriske omgivelser og masser af god stemning.

Vi afholder forskellige arrangementer i Tehuset gennem året. Vi vil i år holde åben alle ugens dage, hvor vi mandag-torsdag har åben for to-go, onsdag og torsdag aften byder vi på tapas og live musik, mens vi fredag-søndag serverer Afternoon Tea og andet godt blandt de smukke roser. Derudover er der mulighed for at leje husene til private arrangementer. Begge er ideelle til afholdelse af f.eks. receptioner, fødselsdage, bryllupper, foredrag, møder og mange andre former for arrangementer. 

Følg diverse arrangementer her på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.