Historisk Rundvisning & Tapas

Er du nysgerrig på, hvad der gemmer sig af skatte i Bernstorff Slotshave, og trænger du til kultur og forkælelse, så kom med til rundvisning og Tapas ved Dronning Louises Tehus.

Rundviser Marianne Bentzen tager jer på en historisk og nutidig omvisning i de omkringliggende områder, hvor vi bl.a. skal opleve Æblekvarteret, Avlsgården, og det smukke Paradehus. I vil høre om parken og dens beboere op gennem tiden med vægt på Dronning Louises og Christian d. 9’s færden og indflydelse på stederne. Omdrejningspunktet for hele turen er selvfølgelig Dronning Louises Tehus og Rosenhaven.

Efter en dejlig gåtur i parken (ca. 1,5 time) nydes Tapas og god vin i den duftende Rosenhave. Du får serveret vores tapas bræt med ost, pølse, artiskokcreme, svamperagout og grønt. Dertil et glas af husets rød- eller hvid vin. Middage afsluttes med Chaya te eller kaffe samt petit four.

Datoer:  d. 9. juni (start 16.30) og d. 16. juni (start 16.30).

Pris 395 kr. per person 

Vi følger selvfølgelig myndighedernes restriktioner hvad angår afstand, mundbind, coronapas mv. Da restriktionerne kan ændre sig løbende, vil vi bede jer om at holde jer opdaterede eller kontakte os, hvis I er i tvivl om restriktionerne på området.